23948sdkhjf

Tilbudsaviser er stadig det bedste virkemiddel

Tilbudsaviser er omdiskuterede, men det er stadig dem, der virker bedst, viser ny analyse.
Reklamebudskaber er i den grad udfordret.

For ikke nok med at flere forbrugere irriteres over reklamer, så er det også færre forbrugere, der giver reklamerne opmærksomhed.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Resultatet findes i Reklameanalysen 2017, udarbejdet af mediebureauet Mindshare, der har målt danskernes holdning til reklamer.

Analysen viser, at 36 pct. af de 1.020 adspurgte angiver, at de hver gang eller ofte irriteres over reklamer, mens kun 7 pct. angiver, at de giver reklamerne opmærksomhed.

- Forbrugerne oplever et fald af inspiration, underholdning og brugbar information. Derfor er det vigtigt at stille ekstra skarpt på reklamens helt basale funktion, understreger Arnt Gustafsson, Business Planning Director hos Mindshare.

Mens der som sådan ikke er nyt i, at mange danskere irriteres over reklamer, er det måske mere overraskende, hvilket medie der bedst formår at fange forbrugernes opmærksomhed.

For selv om danskernes - og især de unges medieforbrug bliver mere og mere digitalt -, er det den gode gamle tilbudsavis, der topper listen over de ti mest fængende medietyper.

Læs mere hos Dansk Handelsblad .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157